• Filen /web/mfsr/public_html/sites/default/tmp/filehcxqce kan ikke kopieres.
  • Filen /web/mfsr/public_html/sites/default/tmp/fileusa9LP kan ikke kopieres.

Slides og andet godt fra LaTeX for begyndere

Efter et veloverstået foredrag (synes jeg selv i hvert fald) har jeg fået rettet de fleste fejl i mine slides. Som lovet bliver de hermed offentliggjort.

Derudover kan man finde den flyer, der blev delt ud til foredraget. Den indeholder det best basale omkring LaTeX og skal blot printes dobbeltsiddet, men omkring den korte led (ind i settings ved print og vælg duplex til "Short edge"). PDF-filerne indeholder:

  • slides-handout.pdf: Mine slides hvor der er fire slides på en liggende A4-side, egnet til print.
  • slides-fremvis.pdf: Mine slides som jeg brugte dem til foredraget. Disse egner sig ikke til print.
  • leaf-basic.pdf: Den flyer jeg delte ud.

Slutteligt kommer her en række gode LaTeX-links. Mange af dem kan også findes i slides'ne, hvor man blot kan klikke på dem:

  • daleifs bog Introduktion til LaTeX
    Det er en formidabel reference, der også giver grundige baggrundsinformationer. Hav den altid liggende på skrivebordet – det har jeg. Du skal hente en PDF med "Seneste betaversion"
  • TeX Live til Windows og Linux
    Hvis ikke du har mod på at installere det selv eller kommer i problemer, så tøv ikke med at spørge om hjælp.
  • MacTeX til Mac
    Heller ikke her skal du tøve med at bede om hjælp.
  • Texmaker
    I den absolutte top når det kommer til LaTeX-editorerer. Hvis du er utilfreds så prøv dog en anden (google latex editor) for hvis ikke man er tilfreds med sin editor, så kommer man aldrig i gang for alvor.
  • Preamble fra Tutorgruppens Hackerwikis artikel om LaTeX
    Den er et godt udgangspunkt for langt de fleste på naturvidenskab og de enkelte pakker er forklaret både i kommentarer i selve preamblen men også i artiklen. Selve artiklen er desuden værd at kende til.
  • tex.stackexchange.com
    Det nok bedste sted på nettet at få hjælp fra andre LaTeX-brugere. Hvis ikke Google kan hjælpe, så kan stackexchange givetvis.
  • Dansk TeX-Brugergruppe (DK-TUG)
    DK-TUG kører en mailingliste hvor man kan få hjælp til sine LaTeX-spørgsmål. Bliv desuden medlem for en flad 50'er og vis din støtte til TeX-verdenen.
  • TeX User Group (TUG)
    TUG er den internationale pendant til DK-TUG og de kører mange mailinglister, hvor man kan få hjælp til mere og andet end bare LaTeX. Hvis man er medlem af DK-TUG og studerende kan man blive medlem af TUG til rabatpriser. Personligt er jeg meget glad for deres medlemsblad, TUGboat. Lån en kopi af mig hvis du vil se om det er noget for dig.

Spørgsmål og kommentarer må meget gerne sendes til latex@spet.dk.

BilagStørrelse
slides-handout.pdf521.53 kB
slides-fremvis.pdf1.09 MB
leaf-basic.pdf144.07 kB